Veloverstået STEM-konference
03-09-2019

I fremtiden kommer Danmark til at mangle tusindvis af ingeniører, IT-specialister og omkring 30.000 fagpersoner med jern og metal som speciale.  Rigtig mange bæredygtige løsninger afhænger af, at vi har kompetencer inden for innovation og digitalisering.  Det var nogle af hovedbudskaberne på STEM-konferencen, der blev holdt den 28. august 2019 på Mercantec i Viborg. 

Vi er på vej mod det, der bliver kaldt den fjerde industrielle revolution. Sikrer vi ikke arbejdsstyrken på de områder, sakker Danmark bagud, lød budskabet fra Søren Pape Poulsen, der var dagens første taler. 

STEM-konferencen er startskuddet til et nationalt projekt: STEM-projektet er støttet med knap 84 millioner kroner. En del fra EU samt Region Midtjylland og Region Sjælland.

- Hver fjerde nye job inden for den private sektor er et STEM-job. Forældre må nødvendigvis forstå, at vejen frem for deres børn med fordel kan være en STEM-funderet uddannelse og meget gerne en erhvervsuddannelse, sagde Mercantec-direktør, Kirsten Holmgaard i sin velkomst.

Både folkeskoleelever, erhvervsskoleelever, ufaglærte voksne og virksomheder vil fra 2019-2021 blive præsenteret for nye STEM-rettede tiltag. De mange millioner bliver fordelt på i alt otte erhvervsskoler over hele landet. Desuden vil STEM-midlerne sikre et kompetenceløft for ufaglærte.

Et af de projekter, som også allerede er i støbeskeen og er finansieret af STEM-midlerne, udspringer af ønsket om at få flere piger på de teknologiske erhvervsuddannelser. En del af STEM-midlerne lokalt er derfor målrettet at fastholde og udvide pigegruppen.

Projektleder Steen Würtz har høje forventninger til projektets muligheder: - Vi skal ind og inspirere eleverne i grundskolen langt tidligere, end vi har gjort før. Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan lave af tiltag. Bæredygtighed og forståelsen af, hvordan vi når verdensmålene, bliver også emner, som STEM-projektet kommer til at emme af, lød det fra ham. 

Oplæg fra konferencen
Download oplæg fra Stina Vrang Elias, Direktør, DEA

Download oplæg fra Thomas Toftegaard , Professor, Århus Universitet

Download oplæg fra Christne Antorini, Direktør, Life

Nyt til controllere

Der er kommet ny standardsats med virkning fra 1/1 2020: kr. 119,20

Opdatering af blanketter 04-03-2020

Nye Overskrifter, opdaterede blanketter flere steder

Se også Oversigt over aktiviteter og dokumentation i opdateret udgave under Vejledninger i Værktøjskassen